Sprogets betydning for din oplevelse

Sprogets betydning for din oplevelse

Sproget har en enorm betydning for det vi oplever. Det der bliver sagt, kan markant ændre vores opfattelse af det vi oplever. Sproget kan også ændre på den måde vi oplever at vi har det. Hvis det bliver en lang kedelig sang uden håb, så bliver det til brok!

Et eksempel på sprogets påvirkning af opfattelse fra eget liv: Når jeg afholder kurser for ambassadørerne for Arbejdsglæde*, så går tiden VIRKELIG STÆRKT. De er fyldt op med energi og mod på deres ambassadør-funktion, og debatten er ivrig. Da vi mødtes i sidste måned og jeg, igen, måtte korte deres snak af for at komme videre i dagens program, nævnte nogle af deltagerne at tiden er for kort når vi er på kursus. Nogen følte sig frustreret over, ikke at have tid nok, og synes de gerne ville have mere af det hele, og derfor ikke følte at de kunne /ville prioritere noget ned.
Imens vi talte om deres behov for mere tid, blev jeg klar over at min italesættelse af tiden på kurset var forkert!
Min egen følelse af at vi havde for lidt tid, blev verbal. Jeg fortalte dem egentligt, mellem linjerne, at vi havde travlt, i sætninger som: “Jeg må lige korte jer af så vi når at..” ” vi må videre i programmet for ellers”, og “for at vi kan nå at lave jeres handlingsplaner så skal vi..”

Jeg har via mine ord, givet dem en oplevelse af at vi ikke har tid nok, hvilket faktisk ikke er rigtigt, de kender ikke deltaljerne for programmet og kan derfor ikke se det hele billede. Jeg ændrede min approach, og vi nåede i mål med en del ændringer i programmet (uden at de lagde mærke til det), og de gik derfra med en handlingsplan som planlagt, inklusiv snak i plenum som de vægter højt.

Man skal tage sin egen medicin engang i mellem, og det var lige det jeg skulle her. Dette tilfælde handler om tiden, hvilket sikkert er et emne som du kan genkende fra dit job og fra dit private liv. Men der er mange andre emner som handler om vores generelle trivsel, og som let bliver til brok. Kender du til sætninger som:

”Vi får aldrig information nok”
”Der er aldrig styr på noget her i firmaet”
”vi bliver aldrig inddraget i beslutningerne”
”Den anden afdeling er altid ..”

Det bliver let fortællinger som fastholder, at sådan er det, mere end det nødvendigvis er sandheden. Vi vil altid være i stand til at få bekræftet vores fortælling, ved at lede efter at få det bekræftet, og vi er godt hjulpet af vores hjerne, der er programmeret til at skabe sammenhænge og mening. Vores hjerne vil gerne sortere historier, eller dele af historier fra, som ikke passer ind i det billede som vi har fået oplevelsen af. Vi ”glemmer” altså (også nogen gange bevidst) at fortælle hvornår det IKKE er sådan! Hvornår verdenen ikke passer ind i vores fordom.

I fagsproget kalder vi det for “tynde” og “tykke” fortællinger. Tynde fortællinger vil sige at vi udvælger de elementer af den historie vi fortæller, som passer til plottet. Det som ikke passer ind – som viser en anden sandhed, klipper vi så at sige ud af historien, ved simpelthen ikke at nævne det, eller sige noget som: “hun kom godt nok til tiden 3 dage i denne uge, men det var da også overraskende”. På den måde kan vi holde fast i at hun altid kommer for sent. Vi negligere, med vores sprog, at der kan være en anden sandhed.

På den måde kan vi nemt fastholde et fokus som er ukonstruktivt, og som bliver vores oplevelse af hvad der sker, selvom det måske ikke er sandheden, og så bliver det til brok. I nævnte tilfælde om mig, kunne jeg lige så godt have talt om alt det vi når på kurserne, og hvor hurtigt vi kommer på ideer til handlinger, og også hvor hurtigt disse ideer omsættes til handlinger hjemme hos den enkelte ambassadør (for det er nemlig helt vildt hvad de får udrettet derhjemme).

Hvordan slipper man af med det brok?

Prøv at lytte til hvad det er for sætninger der bliver sagt igen og igen hos jer.. Hvis du vil udfordre fortællingerne hos jer kan du spørge ind:

“Er det altid sådan?”
“Hvor ofte kommer hun ikke til tiden, er det hver dag?”
“Har du sagt det til hende?”
“Tror du hun ved at det genere dig?”

Hvis du vil udfordre dig selv, kan det være sundt at stille dig selv disse spørgsmål:

“Hvad går jeg og fortæller om mig selv?”
“Hvad går jeg og fortæller om mit arbejde?”
“Hvad går jeg og fortæller om mine børn?”
“Hvad går jeg og fortæller om andre?”

Hvis nogen af dine fortællinger, er fortællinger om noget som er skidt, og som står i vejen for din glæde, så spørg evt. dig selv:
“Kan jeg fortælle noget andet i stedet for?”
“Behøver jeg fortælle disse historier, selv om jeg oplever at det er sådan?”
“Hvad oplever jeg som ikke passer ind i den fortælling?”

 

Et opråb herfra, er at vi skal blive bedre til at stå op mod de tynde fortællinger som bringer dårlig stemning. Det ender hurtigt med at være brok, og det er der ingen der gider at høre på.

 

* Ambassadørne er et netværk som har til formål at øge arbejdsglæden i virksomheder. Du kan se mere her http://www.gejstgruppen.dk/produkter/abonnement-paa-arbejdsglaede/

Maya Torp, GejstGruppen

December 2015

GejstGruppen